Fedme operation - beslutningen.

De første skridt – Fedme operation

Som jeg fortalte i forrige indlæg, har jeg fået en gastric bypass. – Hvis du ikke har læst det kan du finde det her. 

Dette indlæg handler om krav, risiko, læge besøg, henvisning og “godkendelse”.

Efter jeg havde lavet min for og i mod liste og besluttet mig for at jeg ønskede operationen, måtte jeg finde ud af hvordan og hvorledes det hele fungerede.
Jeg kunne google mig frem til at man skulle opfylde nogle basale betingelser hvis man skal have mulighed for at få den igennem det offentlige.

Som for mig var følgende:

Forudsætningen for vurdering med henblik på tilbud om fedmekirurgi er, at patienten har gennemgået et medicinsk udrednings- og behandlingsforløb på relevant specialiseringsniveau, jfr. Sundhedsstyrelsens gældende specialevejledning. Patienten skal som led heri have opnået minimum 8 % vægttab, og skal samtidig have et BMI ≥ 35.

Udover ovenstående skal patienten samtidig have mindst én af følgende fedmerelaterede tilstande og følgesygdomme:

– Type 2 diabetes, hvor stabil glykæmisk kontrol er vanskelig at fastholde (vurderet ved endokrinologisk speciallæge)

– Svær regulerbar hypertension, som har været udredt hos speciallæge i kardiologi

– Dokumenteret søvnapnø, udredt jfr. gældende visitationsretningslinje og specialeplanlægning

– Graviditetsønske og fertilitetsproblemer hos kvinder; der er udredt herfor hos speciallæge i gynækologi og obstetrik

– Dokumenteret symptomgivende artrose i underekstremiteterne hvor ortopædkirurgisk speciallæge har vurderet at andre behandlingsmuligheder er udtømte ved den aktuelle vægt.

 

Jeg opfyldte punktet med uopfyldt graviditets ønske. Samtidig havde jeg flere gange uden de store resultater, været i behandling for overvægt ved min egen læge.
Derfor valgte jeg at henvende mig ved min læge, efter jeg havde læst og sat mig godt ind i visitations reglerne for fedme operation. – Er du nysgerrig efter reglerne finder du dem her.

Min læge hjalp mig med at lave en god og fyldestgørende henvisning. Hun noterede mine vægttabs forsøg, resultater, at min mor havde været over vægtigt, at min mormor har diabetes grundet overvægt og en masse andre relevante informationer. Til sidste fik jeg lov at godkende den og sammen sendte vi den afsted til Esbjerg sygehus, som fortager operationen i region syddanmark.

Henvisningen sendte vi afsted d. 9/8-17, jeg var så heldig allerede at få svar fra sygehuset efter 2 dage. Vente tiden føltes ulidelig langt også fordi jeg på ingen måde var klar over om jeg ville gå videre til den indledende samtale.

Det gjorde jeg heldigvis, derfra begyndte min nye vægttabs rejse.

Billedet her er fra august 2017

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fedme operation - beslutningen.